HVAD ER SHAMANISME?
Shamanisme har eksisteret i alle oprindelige kulturer på jorden.
Shamanisme er en fællesbetegnelse for en måde at se verden på og udøvelsen af en række teknikker. Det er en måde mennesker kan få kontakt med den energi, som altid er omkring os, men som vi normalt ikke opfatter.
Shamanisme bygger på et animistisk livssyn, hvilket vil sige, at man ser alting, der eksisterer på jorden som værende levende, have en sjæl og være forbundet med hinanden.
Antropologisk forskning har vist, at selvom der er forskel på den kulturelle overflade, er de shamanistiske teknikker, der er blevet og bliver brugt rundt om på jorden, i kernen de samme.
Hvem kan arbejde med shamanisme?
Shamanisme er ikke noget, kun nogle få udvalgte kan arbejde med. Ligesom de fleste andre ting er der nogle, der har lettere ved nogle ting end andre, men alle kan lære at arbejde med shamanisme. For nogle kommer det meget hurtigt, let og naturligt, og andre skal bruge lidt længere tid på det.
Du kan læse mere om shamanisme i Jonathans artikel på http://www.shamanism.dk/altlivforbundet.htm